Seksuel lyst?
kan opstå enten ved direkte stimulation eller spontant som en tanke i hjernen.
Årsagerne til nedsat lyst kan være mange.
Nogen gange er det bestemt af hormoner, livs situationer eller relationen.
Mange kvinder oplever forskellig seksuel lyst sammenlignet med deres partner, og ofte handler det om at man har lyst til noget helt andet end partneren.
Kvindens seksuelle udvikling
Der sker meget fysisk og psykologisk fra at din krop som ung pige udvikler til voksen kvinde.
Ungdommen hvor du skal lære din “nye” krop at kende med alle de følelser og fornemmelser som der sker, og til graviditet(er) hvor en ny oplevelse af kroppen opstår både under og efter. Det har alt sammen indflydelse på hvordan du har det med din seksualitet.
I overgangsalderen og efter den opleves kroppen også anderledes når den langsomt går mod “vinter”, samtidig med at der er større psykologisk indsigt i en selv.
Kvindens seksualitet er flydende og foranderlig.
Lidt om seksuel lyst & orgasme
Når kvinder henvender sig til mig med seksuelle problemer handler det ofte om manglende lyst eller ønsket om at kunne opleve orgasme.
En del oplever at have mest lyst på et bestemt tidspunkt i deres cyklus, og det hænger sammen med ægløsningstidspunktet. Det er biologisk set logisk at du som kvinde oplever mest spontan lyst der, da det handler reproduktion.
Et tidspunkt hvor du måske oplever allermest lyst til din partner er, når i har brugt tid sammen, og du føler dig forbundet med din partner. Her handler det om relationen og at føle samhørigheden for at få lysten til at være intime og tætte fysisk.
Manglende orgasme kan hænge sammen med om du oplever den rigtige stimulation under sex, og om du er i stand til at beholde fokus og give slip på dig selv.
Det kan være svært at slippe dig selv hvis du ikke føler dig tryg i relationen eller hvis du er stresset eller har andre bekymringer som fylder.
Kvinder med ADHD/ADD kan have særligt svært ved at opnå orgasme eller at bibeholde fokus under sex, og det kan påvirke lysten til overhovedet at være seksuel aktiv.
Det er her “pligtsex” kan opstå. Du føler en følelsesmæssig forpligtelse både overfor dig selv og din partner, og har derfor sex uden at have lysten. På sigt kan det give mere ulyst og smerter i kroppen, underlivet.
Det at være seksuel bør være nydelsesfyldt og noget som du gør fordi det giver dig noget som er dejligt.
Derfor bruger jeg det som hedder “mindful sexing” som et redskab sammen med samtale og information om kroppens seksuelle funktioner.
Seksuel krænket?
Det er frygtelig ødelæggende at have oplevet at føle sig seksuel krænket.
En krænkelse kan være ord eller berøring, andre handlinger med seksuelle undertoner, samt direkte seksuelle overgreb.
Det vigtige ved krænkelse er at hvis du har oplevet det krænkende; der er du krænket.
Din personlige grænse er blevet overskredet.
Symptomerne på seksuel krænkelse kan mærkes både fysisk og psykisk.
Nogle udvikler PTSD eller kompleks PTSD, og ens kropsoplevelse bliver påvirket.
Følelser som tristhed, paranoide tanker og angst kan blive noget som skal rummes på daglig basis.
Kroppen kan reagere med spændinger i kroppen, her særligt i underlivet. Man kan opleve flashbacks også selv om man er i en helt nye og anderledes situation med et menneske som man er tryg ved.
Kroppen husker det den har oplevet.
Hos mig arbejdes der med at genskabe ejerskab over kroppen, følelserne og tankerne. Jeg arbejder med det på den måde som hvis du forestiller dig en sodavand som er blevet rystet og du skal åbne for den. Det sker helt langsomt for at det ikke bruser ud over det hele.
Sådan foregår det her hos mig med nænsomhed, tryghed og grænser.