Er du klar til at tage ansvaret i dit parforhold for hvilken andel du har for at det ikke altid fungerer særlig godt?
For nogle uger siden sad jeg i klinikken med et par, som endnu en gang brugte deres terapi på at skændes højlydt.Anklage hinanden for ting de har sagt for lang tid siden.
Det blev gang på gang hævet op af posen! Jeg fik nok! Og sagde til dem at jeg godt kunne forstå hvis de var trætte og frustrede, fordi jeg blev mere og mere træt indeni når de skændtes sådan!
Jeg sagde til dem at de simpelthen er nødt til at tilgive hinanden for det som er sagt hvis de vil hinanden.
Jeg sagde at det vil blive svært at hjælpe dem ellers.
Da de kom sidste gang – var de helt stille.
Der var en anden måde mellem dem, som om de nu havde forstået at det er nu de skal beslutte sig for om de vil hinanden – eller blive ved med at skændes!
Dejligt at de har taget beslutningen!
De siger de har det godt sammen som kærester.
Har det sjovt sammen, men når de skal fungere som familie går det helt galt med gensidige beskyldninger.
De føler sig ikke hørt og forstået af hinanden og rammer ind deres sår af forladthed.
Det letteste for dem at skyde med skarpt og lade selvforsvaret tage over. Det er her det er vigtigt at stoppe op!
Være nysgerrig på hvad der sker indeni.
Hvorfor bliver jeg såret nu?
Hvad er det for en smerte i mig, som bliver aktiveret gennem det du siger eller gør?
Blive i sig selv og mærke efter hvad der er på spil følelsesmæssigt?!
Det er her vi kan blive kloge på os selv, og lære at forstå at det har ikke noget med den anden at gøre, men det handler om noget i os selv, som vi dybt nede søge “helbredt”.
Noget vi længes efter, og egentlig bare gerne vil have helet.