Parforhold & seksualitet

Det er normalt at seksualitet svinger igennem livet.
Det er afhængig af alder og hvor du er henne i dit liv.

Har du lige fået børn?
Er du midt i dit liv med store teenagere som ikke fylder mere?
Du kan være kvinde i overgangsalderen eller være partner med en kvinde som er der i livet.
Du kan være mand som oplever nedsat lyst eller potens og ikke føler dig attraktiv.
Du kan føle at din partner ikke er tiltrækkende mere men at du elsker din partner.
Måske har du mistet lysten generelt?
Har du lyst til at være seksuel aktiv med andre end din partner men vil gerne beholde dit lange parforhold?
Har du længtes efter mere nærhed & intimitet i dit parforhold i flere år?

Der kan være mange ting som kan gøre seksualitet problematisk

kvinde mand seksualitet

Fakta om par som trives:
Støttende & anerkendende kommunikation øger trivsel i parforholdet.
Nysgerrighed & interesse for hinanden skaber positiv energi og forbundethed.
Respekt & forpligtelse overfor hinanden øger tilliden til hinanden.

Utroskab?
Normalt eller kun noget som sker hos naboen?
Hver 5. mand og hver 7. kvinde har været sin partner utro.
Det er ødelæggende for relationen, fordi det mest basale i vores samfund bliver brudt. Tillid!
Det er min erfaring at når parret er indstillet på at arbejde med hvad der ligger bag utroskaben, og tage ansvar i dette, kan de fleste par komme i mål med at blive stærkere og klogere på hinanden og deres relation.

utro utroskab mistillid seksualitet

Lyst i parforholdet

De fleste par oplever forskellig lyst – asymmetrisk lyst.
Der er mange myter om at mænd altid har lyst og kvinder hovedepine. Mænd får også hovedepine, kvinder har også meget lyst.
Forskellig lyst er ofte kilden til at parret bevæger sig væk fra hinanden, fordi det er sårbart at føle sig afvist, ikke blive mødt i sit behov for fysisk kontakt eller psykologisk nærhed.
Der findes forskellige sexologiske modeller for lyst. Lyst kan være spontan eller være noget som opstår mere som respons på noget der tænder.
Nogen tænder på når der er en god psykologisk forbindelse til den anden, andre tænder på udseendet.

Det handler om at lære at kende ens partners sprog til lyst og kærlighed.

Relation & tilknytnings betydning
Måden vi er på i vores parforhold afspejler hvordan vi har lært at lave relationer og tilknytning. Det går hele vejen tilbage til vores barndoms familie og de personer som fyldte da vi voksede op.
Tilknytning kan være tryg, ængstelig, undgående eller desorganiseret.

I parforholdet søger vi at få “fikset” de sår, små eller store, som vi fik undervejs da vi lærte at lave tilknytning. Det er derfor at der kan opstå “knuder” eller bøvl undervejs.

Hvad får i ved at investere i jeres parforhold & seksuelle liv?

I et forløb hos Vibeke gennemgåes hvordan den seksuelle historie har været mellem jer som par.
Hvad har i hver med jer i forhold til seksualiteten?
Hvornår blev det svært eller bøvlet jeres seksuelle liv sammen?
Hvad giver lyst? Hvad skaber ulyst? Hvad giver følelsen af kærlighed & samhørighed?
Hvordan laver i relation?
Hvis i kommer med et ønske om at åbne jeres parforhold for andre, får i input til hvordan man gør, og hvad der er vigtigt at have fokus på.
I får input til kommunikation, til hvordan i kan nærmer jer hinanden som par med de behov og lyster i har hver.
I bliver styrket i jeres relation fordi i bruger tid på hinanden og vælger det!